Unaturlig landbrugsdrift skaber oversvømmelser

Størup, Naturbeskyttelse.dk

Ifølge landbruget skal kommunerne rette ind og grave kanaler, så landbrugets marker kan afvandes. Det er dog et noget besynderligt krav, da mange af de oversvømmelser, vi oplever i denne tid, forværres betydeligt af de meget store og intensivt drænede landbrugsjorde. Det skaber en unaturlig hurtig afstrømning til åerne og rammer byerne med oversvømmelser.

Den voldsomme industrialisering af vores landskab har ødelagt den naturlige tilbageholdelse af vandet i oplandet til vores vandløb. De mange oversvømmede marker er ofte tidligere enge og moser, som aldrig har været egnet til intensiv landbrugsdrift. Det er landbruget selv, der har valgt at ændre driften fra ekstensiv til intensiv drift med tunge maskiner, som ødelægger jordens bonitet.  Nu forsøger man så at presse kommunerne til at grave vandløbene op og fjerne den naturlige vegetation med trusler om sagsanlæg for oversvømmede marker. Hvis det lykkes, skal kommunerne i de slunkne kommunekasser finde penge, som kun kommer landbruget til gode.  Men værre er det, at det kan skabe langt flere oversvømmelser i de byer og områder, vandet skal igennem, før det ender i havet – jo større kanalerne er, jo voldsommere blive strømmene af vand.

Den bedste og billigste løsning er at stoppe dræning og grøftning i landbrugslandet, genslynge åerne og generelt udtage jorder, som ikke naturligt kan holde på vandet. Landbruget kan selv bidrage til at begrænse oversvømmelserne ved ikke at fjerne markskel og ikke opdyrke græsmarker og naturområder. Generelt holder naturarealer bedst på regnvandet og frigiver det kun langsomt til åerne. Jo større arealer, der benyttes til afgræsning og anden ekstensiv landbrugsdrift, jo færre oversvømmelser vil vi opleve.

Det ville klæde Landbrugets interesseorganisationer at tage ansvar, i stedet for at give alle andre skylden og forsøger at presse samfundet til at reducere natur- og miljøbeskyttelsen – denne gang med oversvømmelserne som skyts.